Topspiller forlader Skovbakken
Landsholdsspilleren i kvindefodbold Lene Jensen stopper i Skovbakken.
25. okt 2005, kl. 11:54
Mere end 30 dage gammel
Den 29-årige landsholdsspiller Lene Jensen har meddelt Skovbakken, at hun ønsker at forlade klubbens fodboldhold i 3F ligaen.
Årsagen er "intern uenighed i truppen", og parterne er enige om ikke at uddybe årsagen yderligere, oplyser Skovbakken.
Ifølge klubben understreger Lene Jensen dog, at hendes beslutning ikke har noget at gøre med forlængelsen af cheftræner Ole Brandenborgs kontrakt med Skovbakken - selvom det har været nævnt i flere medier.