Tog på værtshus efter knivdrab
Efter en 46-årig mand havde knivdræbt en 48-årige mand i Grenaa, tog han på værtshus. Se tv-indslag her.
Tirsdag aften blev 48-årige Jens Gregersen af ukendte årsager stukket ihjel i sin lejlighed af en 46-årig mand.
Ifølge TV 2 | ØSTJYLLAND's oplysninger ringede drabsmanden selv til politiet og fortalte, hvad han havde gjort. Men åbenbart kom politiet ikke hurtigt nok, og så tog den 46-årige på værtshuset Old Games Pub i Grenaa.
Personalet på Old Games Pub bekræfter, at manden dukkede op og man ringede til politiet, som så kom og hentede den 46-årige.
Den sigtede blev efterfølgende fremstillet for en dommer i Randers onsdag middag, og han blev her varetægtsfængslet i fire uger på psykiatrisk afdeling. Han nægter sig skyldig i drab, men erkender vold med døden til følge.
Du kan se et tv-indslag med blandt andet naboreaktioner ved at trykke" target="_blank">http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=496059&r=7">trykke her.