Tidligere AGF-talent tilbage til Danmark
Efter halvandet års spansk glemsel er Danilo Arrieta tilbage i dansk fodbold, denne gang for Vejle.
Den 20-årige offensivspiller Danilo Arrieta har indgået kontrakt med Vejle Boldklub for første halvdel af 2008.
Danilo Arrieta stod for ét af de mest omtalte klubskifter i 2002, da han som blot 15-årige og uden optræden i den bedste række skiftede fra AGF til Valencia.
Efter to ikke særligt succes-rige år i Spanien vendte Danilo Arrieta og familie tilbage til Århus
og AGF. Her fik han som 17-årig debut i SAS Ligaen, men gennembruddet kom ikke, og i sommeren 2006 returnerede Arrieta til spansk fodbold, hvor han dog spillede i tredje division.
Arrieta er ifølge Vejle Amts Folkeblad tiltænkt én af de fire pladser i førsteholdstruppen, der er overladt til udviklingsspillere.
Vejle Boldklub ligger pt. på en suveræn førsteplads, og dermed kan Danilo Arrieta formentlig se frem til at spille mod AGF på sin gamle hjemmebane næste sæson.