Studerende sejler om kap
Studerende ved Aarhus Universitet sejler i dag om kap i Universitetsparken.
5. maj 2006, kl. 14:43
Mere end 30 dage gammel
Traditionsrige kapsejladser mellem studerende er ikke kun forbeholdt universiteterne i Oxford og Cambridge. Aarhus Universitet kan også være med.
Ombord på selvbyggede pramme sejler rivaliserende foreninger fra universitet i eftermiddag om kap på søerne i Universitetsparken. Her forsøger de studerende at vinde 'Det Gyldne Bækken', som sejrstrofæet kaldes.
Kapsejladsen på søerne i Universitetsparken er en årligt tilbagevendende begivenhed. I år har de studerende allieret sig med den kendte fodbolddommer Kim Milton Nielsen, der skal styre slagets gang.