Strid om stillads slut

Århusianske stilladsarbejdere har afblæst aktionen mod et stillads i forstaden Åbyhøj.

En længere strid om et stillads ved en villa i Århus-forstaden Åbyhøj er nu slut.

Århusianske stilladsarbejdere har flere gange pillet stilladset på Åbyvej ned. Det skete, fordi der angiveligt blev benyttet underbetalte østeuropæiske arbejdere på byggepladsen.

Det nye stillads er til gengæld rejst af organiserede stilladsarbejdere, og derfor er aktionen afblæst.