Stormende Dagmar er på vej
Regn og vindstød af stormstyrke venter
Der venter østjyderne en blæsende og våd fredag.
- Fredag står på kraftig blæst og udbredt regn over Østjylland. Det bliver så blæsende, at vi har udsendt et varsel for vindstød af stormstyrke, siger TV 2 Vejrets Andreas Nyholm.
Det er i eftermiddagstimerne at et lavtryk, som har fået navnet Dagmar, forventes at ramme Østjylland.
- Det kan blive et rigtigt storm-lavtryk, også selvom Østjylland nok ikke er det sted, der bliver hårdest ramt, siger Andreas Nyholm.
Lørdag kan der blive op til 9 grader, men det bliver fortsat meget blæsende.
- Vejret lørdag kan gå hen og blive en gentagelse af fredagens lavtryk. Muligvis også med stormstød, lyder det Andreas Nyholm.
Se hvordan udsigten for den nye uge ser ud i videoen øverst i artiklen.