Stor fremgang for Randers Regnskov
Antallet af besøgende steg 59 procent efter indvielse af ny kuppel forrige år.
27. jan 2004, kl. 16:41
Mere end 30 dage gammel
Hele 317.885 gæster gik sidste år gennem dørene til Randers Regnskov. Det var 59 procent flere end i 2002, hvor der også var en fremgang i besøgstallet. Den gang på 4 procent i forhold til året før.
Sidste års markante fremgang skal ses i sammenhæng med, at 2003 var det første hele år med regnskovens nye meget omtalte store kuppel med sydamerikanske dyr. Regnskovsdirektør Henrik Herold siger om besøgtallet:
- Det er meget tilfredsstillende, når man tager i betragtning at sommeren var en af de varmeste i mands minde.