Stjal cigaretter for fem millioner kroner
18 paller med cigaretter er stjålet fra sættevogn i Nordhavnsgade i Århus. Tyvene forsvandt i stjålet lastvogn.
Tirsdag aften mellem kl. 18 og kl. 19 blev der på Nordhavnsgade ved Molslinien i Århus stjålet en blå sættevogn.
I sættevognen befandt sig en last betående af 18 paller med cigaretter til en samlet værdi af ca. fem millioner kroner
Sættevognen blev senere fundet på Skærringvej i Egå, hvor den var opbrudt.
Vidner har bemærket gerningsmænd læsse cigaretter fra den stjålne sættevogn over i en blå sættevogn mærket Rental, der blev trukket af en rød/hvid Scania forvogn med registreringsnummer US 93505.
Denne lastbil er stjålet i Horsens i mellem den 27. og 28. marts.
Østjyllands Politi modtager gerne henvendelser fra vidner, der har set den nævnte lastbil eller har oplysninger til sagen iøvrigt på 87 31 14 48.