Søndag bliver grå, men der er lys forude
Vinden lægger sig søndag og der er chancer for lidt solstrejf, inden det bliver skyet i løbet af dagen.
Lørdag har været regnfuld og blæsende flere steder i Østjylland, men søndag vil vinden lægge sig.
- I morgen har vinden lagt sig, og der er gode chancer for et enkelt solstrejf eller to, men relativt hurtigt bliver det skyet, fortæller Anders Brandt fra TV 2 Vejret.
Læs også
Der vil også komme regn søndag.
- Ud på eftermiddagstimerne kommer der regnvejr op syd fra. Horsens og Samsø kommer til at stå for skud, siger vejrværten.
De kommende dage her i vinterferien, hvis man har det, vil det begynde at klare op, og onsdag vil der være gode chancer for sol.
- Onsdag og torsdag mere skyet, og så lidt sol. Og så prøv at se temperaturerne. Op omkring 9-10 grader, så det smager lidt af forår, siger vejrvært Anders Brandt og fortsætter.
- I første omgang venter der en dag i morgen, som bliver med gråvejr og regn længst mod syd.