Sol, sol og atter sol
Det gode vejr bider sig fast
26. apr 2014, kl. 16:58
Mere end 30 dage gammel
Det gode vejr har tilsyneladende bidt sig godt og grundigt fast i Østjylland. Også søndag venter der en flot dag med solskin fra en stort set skyfri himmel.
Dagtemperaturerne kommer typisk til at ligge på mellem 17 og 19 grader - dog lidt lavere ved kysterne.
Ifølge TV 2 Vejrets Sara Maria Franch-Mærkedahl fortsætter det sommerlige vejr langt ind i næste uge. Selv om der bliver en smule mere skyet, er der udsigt til, at temperaturerne visse steder sniger sig op over de 20 grader.
Det fortæller hun i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt lørdag aften.
Se vejrudsigten i videoen øverst på siden.