Smid pastasalaten ud - den gærer og smager surt
Coop trækker tre varer tilbage. De er bl.a. solgt i Kvickly og SuperBrugsen i Østjylland
Hvis du har købt pastasalat i et østjysk Kvickly-supermarked eller i SuperBrugsen, bør du måske lige tjekke emballagen en ekstra gang, inden du serverer indholdet på middagsbordet.
Pastasalaten kan nemlig være af tvivlsom kvalitet.
Ifølge Fødevarestyrelsen tilbagekalder Coop tre varianter af pastasalat med kylling, da der er mistanke om, at pastasalaten gærer.
Læs også
De tre pastasalater er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen, Dagli´Brugsen og LokalBrugsen samt på Coop.dk/mad på internettet. Den ene af de tre varer er desuden solgt i Fakta-forretninger i hele landet.
Efter at pastasalaterne kom ud i butikkerne, har det vist sig, at varerne buler, og at maden smager surt. Derfor er maden ikke egnet til at blive spist.
Læs også
Hvis du har en af de tre pastasalat-typer liggende i køleskabet, opfordrer Fødevarestyrelsen dig til at kassere varerene eller levere dem tilbage til den butik, hvor de er købt.
Disse pastasalater kaldes tilbage
EAN: 5704959600650
Sidste anvendelsesdato fra d. 08/01/2017 – 19/01/2017
Solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen, Dagli´-/LokalBrugsen og på Coop.dk/mad
Pastasalat med karrydressing, kylling og kalkunbacon, nettovægt 250 g
EAN: 5704959600643
Sidste anvendelsesdato fra d. 08/01/2017 – 19/01/2017
Solgt i: Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen, Dagli´-/LokalBrugsen, Fakta og på Coop.dk/mad
Pastasalat med karrydressing og kylling, nettovægt 250 g
EAN: 5704959600636
Sidste anvendelsesdato fra d. 08/01/2017 – 19/01/2017
Solgt i: Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen, Dagli´-/LokalBrugsen, Fakta og på Coop.dk/mad