Skoler klarer selv ramadanproblemer
Skoleledernes formand mener, at de enkelte skoler selv er i stand til at tage hånd om elevers fravær på grund af ramadanfest.
Både skoleledernes formand og Socialdemokraterne mener, at de enkelte skoler selv er i stand til at tage hånd om elevers fravær på grund af ramadanfest.
Mange muslimske elever har de seneste dage pjækket fra skole, fordi de fejrer den religiøse højtid ramadan. Det har fået de Konservative til at lange ud efter de muslimske familier, men
hverken Socialdemokraterne eller Danmarks Skolelederforening mener, at det er noget politikerne, skal blande sig i.
- Det er helt klart noget skolerne styrer selv. De enkelte skoler kan bedst selv vurdere, om eleverne skal have fri på grund af ramadanen, sygdom eller noget helt tredje. Og bliver der så et problem for de enkelte børn rent fagligt, så skal skolerne selvfølgelig gribe ind. Og det tror jeg også på, at de fleste gør, siger folketingsmedlem Leif Lahn Jensen (S).
Og det er formanden for skolelederne, Anders Balle, enig i.