SK Aarhus tabte til FCK
Århusianerne er stadig placeret i den nederste del af kvindernes håndboldliga efter nederlag i København.
20. jan 2008, kl. 08:20
Mere end 30 dage gammel
Håndboldkvinderne fra SK Aarhus formåede ikke at lægge afstand til bunden af Tomsligaen, da de lørdag mødte FCK Håndbold på udebane.
SK Aarhus tabte kampen med 25-23.
Københavnerne blev ført an af den tyske duo, Maren Baumbach og Nadine Krause, der scorede henholdsvis otte og seks mål, mens Trine Troelsen blev bedste skytte hos århusianerne med ni scoringer, heraf to på straffe.
Med lørdagens nederlag er SK Aarhus placeret femtesidst i Tomsligaen. Århusianerne har tre point flere end bundholdet, Frederikshavn, der dog har spillet én kamp færre.