Silkeborg swinger
Riverboat Jazz Festival starter for alvor torsdag aften. TV 2 | ØSTJYLLAND sender live fra festivalen.
I aften skydes River Boat Jazz Festival for alvor i gang i Silkeborg.
Her vil en perlerække af kendte og ukendte jazz-navne spille for de mange musikalske gæster, der finder vej til Silkeborg. Det anslås at op mod 50.000 mennesker gæster årets festival.
På havnen starter arrangementet "Mens vi venter på de andre" med to lokale bands.
Klokken 19 spiller Lake City Jazzband og to timer senere træder Bourbon Street Jazzband på scenen.
- Vi glæder os meget til at spille for publikum i aften. Det er altid en stor oplevelse at stå på scenen her i Silkeborg, siger Stig Fisker fra Lake City Jazzband.
Se med, når TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30 i aften sender direkte fra festivalen.