Silkeborg håber på udebanepremiere
Plænen på Silkeborg Stadion skal renoveres og når ikke at blive klar til sæsonpremieren i Superligaen. Derfor håber SIF på udebane i de første kampe.
27. maj 2010, kl. 09:43
Mere end 30 dage gammel
Når der fra midten af juli igen skal spilles Superliga-bold på de danske stadioner, bliver det i første omgang ikke på Silkeborg Stadion.
- Silkeborg Kommune er i gang med en større renovering af banen på stadion, og vi må nok se i øjnene, at den ikke bliver klar til sæsonpremieren i midten af juli. Derfor håber vi, at vi kan få lov til at spille de to første kampe på udebane, siger direktør i Silkeborg IF Kent Madsen til mja.dk.
Klubben har sendt ønsket om udebane til Dansk Boldspilunion.