SIF'er fortsætter i Nordsjælland
Silkeborg-forsvareren Jacob Rasmussen fortsætter karrieren i FC Nordsjælland.
18. dec 2003, kl. 08:57
Mere end 30 dage gammel
SIF-forsvarsspilleren Jacob Rasmussen forlader Silkeborg til fordel for en karriere i superligaklubben FC Nordsjælland.
Den 29-årige fodboldspiller har ikke fået sin kontrakt forlænget med Silkeborg, og han skifter derfor på en fri transfer og har hos FC Nordsjælland underskrevet en to-årig kontrakt.
Jacob Rasmussen kom til Silkeborg i efteråret 2000. Det blev til i alt 83 kampe og et enkelt mål for Jacob Rasmussen i de godt og vel tre år, han spillede i SIF.