SIF forlænger med talent
Silkeborg IF satser på den unge midtbanespiller Michael Nørgaard. Nørgaards kontrakt er blevet forlænget med et år.
Silkeborg IF Invest A/S har forlænget aftalen med den talentfulde midtbanespiller Michael Nørgaard, der i løbet af forårssæsonen har opnået fire indskiftninger på førsteholdet.
SIFs cheftræner Peder Knudsen er ikke i tvivl om, at der er et godt udviklingspotentiale i spilleren:
- Michael Nørgaard er en spændende midtbanespiller, der både i forhold til spark, boldomgang og hovedstød har nogle gode kvaliteter. Han har ikke haft sin bedste sæson i år, hvor han har været både skadet og ramt af sygdom, men vi er sikre på, at han kommer op på sit sædvanlige niveau og udvikler sig yderligere derfra. Især nu, hvor han overgår til en fuldtidskontrakt, lyder det fra Peder Knudsen til klubbens hjemmeside.
Kontrakten mellem SIF og Nørgaard er forlænget frem til den 30. juni 2009.