SIF forlænger med langtidsskadet
Christian Thyboe-Thomsen kan være ude i op til et år med en skade. Alligevel har Silkeborg forlænget.
11. jun 2008, kl. 10:37
Mere end 30 dage gammel
Midt i sit skadeshelvede kan forsvarsspilleren Christian Thyboe-Thomsen fra SIF glæde sig over Silkeborgs tro på ham.
Talentet har forlænget kontrakten frem til udgangen af 2009 på trods af, at han kan være ude i op til et år på grund af en skade i menisk og korsbånd.
- Christian Thyboe-Thomsen er en spiller, der på førsteholdet har bevist det niveau, som vi forventede af ham. Der er herudover masser af potentiale i ham, og vi glæder os meget til at genoptage hans stærke udvikling, siger træner Peder Knudsen til bold.dk.
Thyboe-Thomsen har spilet 14 kampe for Silkeborg siden debuten sidste sommer.