Se Fodbold med Horup her
Grundet tekniske problemer blev fodboldmagasinet ikke sendt som planlagt tirsdag aften - du kan se programmet her
I denne omgang af Fodbold med Horup, tager Nick Horup blandt andet imod Randers FC's anfører, Christian Keller, og cheftræner for Silkeborg IF, Kim Poulsen.
En af debatterne ved bordet handler om, hvorvidt Silkeborg IF nu står til et comeback.
SIF har haft en forfærdelig efterårssæson i Superligaen, hvor det blot blev til fire point og en solid bundplads. I søndags fik holdet dog hentet tre ekstra point i en sejr mod netop Randers FC.
- Det betød rigtig meget. Det var rigtig vigtigt. Spillerne har jo ikke lyst til at høre spørgsmålet om, hvornår de vinder den første kamp. Den har vi fået lukket nu. Samtidig giver det en masse god energi til spillerne i de kommende udfordringer, siger Kim Poulsen.
Se: SIF får første superliga-sejr
Randers FCs anfører, Christian Keller, spillede ikke med i nederlaget til Silkeborg. Han sad nemlig ude med en karantæne, som han fik tildelt på grund af brok i årets første superliga-kamp.
- Det havde været bedre, hvis jeg havde fået karantæne for at lave et frispark, der var nødtvendigt. Det er en ting, jeg har gjort hele min karriere. Det har jeg svært ved at lave om på, selvom jeg har prøvet. Det er en del af mig - det ligger i min tænding, fortæller han.
Du kan se hele Fodbold med Horup-udsendelsen i videoen øverst i artiklen.