Sag om muligt svigt ryster politikere
En ny sag om muligt omsorgssvigt i det nordlige Århus ryster både Konservative og Enhedslisten på rådhuset.
Onsdag aften kunne TV 2 | ØSTJYLLAND fortælle om et muligt omsorgssvigt i det nordlige Århus.
Vi viste billeder fra et rækkehus i det nordlige Århus, hvor to børn angiveligt skulle have boet i flere år under meget beskidte forhold.
Og billederne ryster politikerne på rådhuset.
- Det ser bestemt ikke ud til, at vi gør det godt nok. Her er vi nødt til at stramme op, lyder det fra Keld Hvalsø Nedergaard, der er medlem af byrådet for Enhedslisten.
- Hvis det er rigtigt, at naboerne er gået til myndighederne, uden at der er sket noget, så er det en skandale, siger Marc Perera Christensen, der er byrådsmedlem for De Konservative.
Se meget mere om hele sagen i vores udsendelser klokken 19.30 og klokken 22.20.