Rutschetur til 33 millioner kroner
Tivoli Friheden investerer stort og kan næste sæson præsentere rutschebanen "Cobra" for publikum.
13. sep 2007, kl. 10:52
Mere end 30 dage gammel
Du spændes fast, sendes op i 25 meters højde med knap 70 kilometer i timen, og cirka 100 sekunder senere har du snurret dig gennem 400 meter rutschebane.
Navnet på rutschebanen er "Cobra" og er Tivoli Frihedens største enkelt-satsning nogensinde.
Beløbet lyder på 33 millioner kroner, når Frihedens dankort køres igennem.
Rutschebanen er af typen "suspended coaster", hvor publikum placeres i stole der er ophængt nedenunder skinnelegemet. Alle over 1,30 meter i højden må prøve.
Den får premiere, når parken åbner 12. april i 2008.