Røveri mod Fakta i Odder
Maskeret røver truede sig med pistol til 6000 kr. kort før lukketid onsdag.
20. okt 2005, kl. 08:38
Mere end 30 dage gammel
Kl. 19.50 onsdag trådte en mand med blå elefanthue over hovedet ind i Fakta-butikken i Odder, hvor han med en sølvfarvet pistol med sort skaft truede personalet til at åbne kasseapparatet. Efter at have taget den kontante beholdning på 6038 kr. stak han af til fods.
Røveren var iklædt sort jakke og sorte sko. Han var 180 - 185 cm høj og almindelig af bygning. Politiet i Odder vil meget gerne i kontakt til vidner, som har set ham før eller efter røveriet, eller i øvrigt lagt mærke til noget mistænkeligt omkring Fakta-butikken.