Robotstøvsuger og solbriller

Få et overblik over det seneste døgns indbrud

Knuste ruder og opbrudte døre og vinduer. Det er det syn, som møder mange østjyder, når de kommer hjem fra sommerferie.

Siden i fredags har der været 59 indbrud i Østjyllands Politikreds. Bare det seneste døgn har tyvene været på spil otte steder i landsdelen.

Fire af indbruddene var i Aarhus-forstaderne Risskov, Højbjerg, Viby og Aarhus V.

Her blev der blandt andet stjålet en rød robotstøvsuger, Rayban-solbriller, en bærbar computer, parfume og en radio.

Også i Ebeltoft, Hujndslund, Sabro og Kolind har der været ubudne gæster på besøg.