Rift om byggegrunde i Århus

Århus Kommune har modtaget flere end 1.000 bud på nye byggegrunde i Brabrand, Tranbjerg og Solbjerg.

Der er rift om de byggegrundene i Århus Kommune.

Fristen for at byde på i alt 102 nye villagrunde i Brabrand, Tranbjerg og Solbjerg udløb tirsdag middag. I går kunne kommunens grundsalgskontor så konstatere, at interessen for at blive nybygger fortsat er enorm.

Ifølge avisen Urban var der indsendt i alt 1.111 kuverter med kontante bud.

Grundene bliver solgt til højstbydende. Grundsalgskontoret regner med, at de heldige får besked sidst på ugen.