Raser over rygeforbud
TV2OJs Facebook-brugere er vrede
Fra i dag er det ikke længere tilladt for de ansatte i Aarhus Kommune at ryge i arbejdstiden.
Rygeforbuddet får dog ikke ligerem rosende ord med på vejen fra brugerne på TV 2 | ØSTJYLLANDs Facebook-side. Her er flere gået til tasterne for i skarpe vendinger at kritisere forbuddet.
- Jeg er ikke ryger: MEN kan I ikke se, at stat og kommune snart overtager vores liv, at vi er styret, ligesom folk var i de gamle kommunistlande, hvor staten dikterede alt, skriver en af brugerne, Grethe Møgelvang.
Også Berit H Nielsen er modstander af kommunens forbud.
- Det er en gang pjat. Lad dog folk selv bestemme hvad de gør, bare de passer deres arbejde, skriver hun.
Hvad mener du om rygeforbuddet? Deltag selv i debatten på TV2OJs Facebook-side.