Randers HK tabte bundgyser
Trods føring få minutter før tid tabte Randers HK den vigtige bundkamp mod Kolding.
16. jan 2006, kl. 09:39
Mere end 30 dage gammel
Randers HK gik søndag glip af to vigtige point i kvindernes håndboldliga.
I søndagens udekamp mod Kolding førte randrusianerne tre minutter før tid førte med et enkelt mål. I kampens sidste minutter lykkedes det imidlertid for Kolding at score to gange, og dermed hev hjemmeholdet en smal sejr på 21-20 i land.
Randers HK ligger efter nederlaget placeret på en ottendeplads med otte point for 13 kampe.