Priser blev uddelt til de bedste østjyske iværksættere

Der kræver meget arbejde at vinde en pris

02:44

1 af 2

Der blev i dag, tirsdag, uddelt priser til de bedste østjyske iværksættere ved Business region Aarhus iværksætterprisen i Randers. En af vinderne var Nina Frederiksen med firmaet Sleepbag. Firmaet producerer babysoveposer lavet af en helt speciel NASA-teknologi.

- Jeg synes, arrangementet heroppe er rigtig fint, og det er skønt at se så mange iværksættere, der støtter om det her projekt og kommer op og deltager, fordi det er det, der gør, at man har noget at spejle sig i, siger Nina Frederiksen.

Horsens giver penge til iværksættere

Der kræver meget arbejde at vinde sådan en pris, og for Nina Frederiksen og Sleepbag har vejen været lang, siden man for otte år siden fik idéen til produktet.

- Hvis man ser fra idégrundlaget og til hvor vi står i dag, så er det jo egentlig otte år siden, at idéen blomstrede første gang. Men det er klart, at det er over de sidste to et halvt år, vi har rykket fra at være iværksætteri til at være en lille virksomhed, siger Nina Frederiksen.

Kandidater til iværksætterpris fundet

Vindere:

I kategorien: ”Bedste fysiske produkt”:
Sleepbag.dk


I kategorien ”Bedste immaterielle produkt”:
Reeltrak


I kategorien ”Den kreative pris':
Landmad.dk

Arrangementet kan også bruges til meget, hvis man ikke er nomineret, det har Nina Frederiksen oplevet i de år, hvor hun ikke har været med.

- Jeg synes jo det er alt ære værd at stille op og prøve at være en del af det her. Det er sjovt at være med, vi kan jo lide at se andre iværksættere og spare med dem. Det er en del af det at skabe sit netværk, siger Nina Frederiksen.

Øverst i artiklen kan du se et interview med Nina Frederiksen. Interviewet er lavet, før Nina vidste, at hun vandt.

Nedenfor kan du se det første afsnit i en serie om iværksætterprisen. Det sidste afsnit sendes tirsdag den 3. maj klokken 20.20 på TV 2 | ØSTJYLLAND.