Poltikere ønsker ministermøde om bro
Den bro-undersøgelse, som regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har vedtaget, er ikke nok for flere østjyske politikere.
Tre af Region Midtjyllands mest prominente politikere ønsker nu et møde med transportminister Carina Christensen om forundersøgelsen af en Kattegatbro.
Det er regionsrådsformand Bent Hansen (S), borgmester i Favrskov Kommune Anders G. Christensen (V) og borgmesteren i Århus Kommune Nicolai Wammen (S), der ikke er tilfreds med den mini-undersøgelse, som et flertal på Christiansborg netop har vedtaget.
Der er sat maksimalt tre millioner kroner af til undersøgelsen, og det er alt for lidt, mener de østjyske politikere.
De har derfor sendt et brev til transportministeren, hvor de beder om et møde, hvor de blandt andet vil diskutere financieringen af undersøgelsen.
Du kan se meget mere om bro-debatten i vores nyhedsudsendelse klokken 19.30
Husk i øvrigt, at det er i dag, TV 2 | ØSTJYLLAND holder høring om en fast forbindelse over Kattegat. Det sker på Odder Højskole mellem klokken 19 og 21.
Du kan læse meget mere om høringen og debatten om Kattegatbroen ved at trykke" target="_blank">http://tv2oj.dk/kattegatbro_hoering.asp">trykke her.