Piger i en mandeverden: - Kvinder har gjort stort indtryk

Jazz Danmark afholder i vinterferien jazzcamp for 10-15-årige piger. Campens formål er at få flere piger til at spille musik, da der er mangel på kvindelige ansøgere til musikskolerne.

I vinterferien har Jazz Danmark arrangeret jazzcamp for 10-15-årige piger i hele landet. Det sker på baggrund af, at der fortsat er mangel på kvinder blandt instrumentalister på blandt andet Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Her oplever man, at kun et par af de 100 ansøgere, som spiller slagtøj og guitar, er kvinder.

En af deltagerne på campen på Aarhus Musikskole er Silje Vestergaard Bjerre på 13 år, der normalt spiller på tværfløjte.

- Jeg har prøvet det nogle år i forvejen, og det er altid rigtig hyggeligt. Du får nogle gode venner og lærer nogle forskellige instrumenter, du ikke normalt spiller på, fortæller hun.

Improvisation og lysten til at spille

På campen bliver Silje og de andre piger undervist af blandt andre Alberte Svenningsen, der også udfordrer dem til at improvisere og prøve kræfter med forskellige instrumenter.

quote Drengene har så mange forbilleder, de kan se op til. Der mangler pigerne lidt, nogen de kan spejle sig i.

Alberte Svenningsen, underviser, JazzCamp for Piger

- Jeg tror, det er helt vildt vigtigt, at de møder nogle andre piger, der også har lyst til at spille helt vildt fed musik og improvisere. Drengene har så mange forbilleder, de kan se op til. Der mangler pigerne lidt, nogen de kan spejle sig i, fortæller hun.

VIDEO: På campens første dag har pigerne allerede prøvet flere instrumenter.

Få kvindelige forbilleder

Netop det at kunne spejle sig i andre kvindelige instrumentalister er vigtigt ifølge Sara Mouritzen, der selv spiller trommer.

- De få gange jeg har oplevet en kvinde spille, har det gjort stort indtryk. Det der betyder allermest for mig, er at jeg kan genkende mig selv, fortæller hun.

Sara Mouritzen er trommeslager og har selv savnet kvindelige forbilleder
Sara Mouritzen er trommeslager og har selv savnet kvindelige forbilleder

Når hun selv spiller koncerter som trommeslager, er der stort set altid en pige, der fortæller Sara om sine drømme om at spille trommer.

- Det er de piger, der skal blive ved med at spille, og det vil jeg gerne støtte op omkring, fortæller hun.

JazzCamp for Piger afsluttes fredag med koncerter for pigernes familier.

image00007

Tvillinger er i talent-finale med hver sit projekt

hornslet skole

Skole hjemsender 17 lærere og flere klasser efter smitteudbrud

Å

Efter flere års kamp: Ny bro bliver muligvis en realitet

Michael Bang Henriksen

liveblog COVID-19 LIVE: Danskerne ser lige så mange som inden nedlukning i december

Vesterbros Bodega

Bodega må slå dørene op – men ejeren vil ikke med alle reglerne

politi

16-årig fik beslaglagt motorcykel

Dagens mest læste