Pas på: Der er glat på vejene lørdag
Vejene vil være glatte hele lørdagen
14. jan 2017, kl. 07:24
Mere end 30 dage gammel
Bilister, der lørdag skal ud på de østjyske veje, skal køre forsigtigt. For selv om saltmaskinerne har været tidligt ude, er der glat på vejene.
Og ifølge DMI fortsætter det resten af dagen.
Der er risiko for pletvis is- og #sneglatte veje. pic.twitter.com/GwV3cc9T0A
— DMI (@dmidk) January 14, 2017
- Der er glat derude. Det bliver det ved med at være hele lørdagen. Det bliver værre jo længere nordpå i Østjylland, man kommer, siger vagthavende meteorolog ved DMI Jacob Ostrøm til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- I den sydlige del af Østjylland har der været flere skyer og lidt kraftigere vestlig vind. Det betyder, at temperaturerne har været lidt højere. Dermed er der ikke helt så glat.