Overskud i Århus
Regnskabet for 2009 i Århus Kommunes Børn- og Ungemagistrat viser et overskud på 37 millioner kroner
23. mar 2010, kl. 14:30
Mere end 30 dage gammel
Rådmand Jacob Bundsgaard Johansen er godt tilfreds med resultatet, men forudser dog et fortsat pres på Børn- og Unges økonomi.
- En stærk og stabil drift er afgørende for, at vi fortsat kan skabe trygge rammer om hverdagen for børn og unge. Regnskabet betyder, at vi kan fastholde vores serviceniveau, og samtidig har vi mulighed for at foretage en række investeringer i børn og unges fremtid, siger Jacob Bundsgaard Johansen (S) i en pressemeddelelse.
Budgettet for 2009 var oprindeligt sat til 4,107 milliarder kroner.