Nyt system slider ansatte ned
Et ubrugeligt journalsystem slider på de ansatte ved Socialforvaltningen i Ebeltoft. Samtidig vokser ventetiden for borgerne.
Et nyt journalsystem tærrer voldsomt på kræfterne hos de ansatte i socialforvaltningen i Ebeltoft Kommune.
For et år siden blev de mod deres vilje tvunget til at benytte det nye system i personsager. Men systemet slider på medarbejderne, forklarer tillidsrepræsentant Alice Bryder til TV 2 / ØSTJYLLAND.
Der er mange nedbrud og ventetid, og medarbejderne spilder tid på tekniske problemer i stedet for at koncentrere sig om sagsbehandlingen. Ventetiden på en samtale er nu på 3 uger.
Det kniber også med at nå samtlige sygedagpengesager, og det giver øgede udgifter til sygedagpenge.
Se mere i Nyhederne på TV 2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.