Nye krav til boliglån rammer folk med høj gæld
Pensionister og unge skal fortsat kunne låne penge, men der kommer begrænsninger på risikable låntyper
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er klar med lempeligere retningslinjer for boliglån i husstande med høj gæld. De begrænser typen af lån, der kan optages, når man har høj gæld.
Retningslinjerne skal samtidig give både førstegangskøbere og pensionister adgang til lån.
Dermed forsøger Brian Mikkelsen nu at bløde op på de retningslinjer, som for nylig måtte trækkes tilbage efter advarsler om, at de ville ramme boligmarkedet i København og Aarhus hårdt.
Læs også
Ikke kun Aarhus og København
De nye retningslinjer er ikke geografisk afgrænset til de to byer, men gælder for hele landet.
De nye retningslinjer betyder, at hvis en husstand optager høj gæld på mere end fire gange husstandsindkomst, og kommer over 60 procent i belåningsgrad, vil der være begrænsninger på, hvilke realkredit- eller realkreditlignende boliglån, man kan få.
Husstande med høj gæld vil ikke kunne få lån med variabel rente med kortere rentebinding end fem år med eller uden afdrag. Det vil sige, at man ikke længere har adgang til eksempelvis F1-lån med eller uden afdrag.
Har man høj gæld, vil der heller ikke være adgang til afdragsfrielån med variabel rente med rentebinding på fem år eller mere.
Læs også
Alle andre typer lån vil ikke være omfattet af lånebegrænsningerne. Det betyder eksempelvis, at der ingen begrænsninger er på lån med en belåningsgrad på 60 procent eller derunder.
Det vil typisk være gældende for de såkaldte nedsparingslån, som nogle pensionister benytter sig af. Det var et af kritikpunkter mod de oprindelige retningslinjer, at de ville ramme pensionister, selv om de har stor friværdi.
Ifølge Brian Mikkelsen vil regeringen med de nye retningslinjer beskytte husstande med en høj belåningsgrad, så de kan stå imod rentestigninger uden at komme i økonomiske vanskeligheder.
Læs også
Samtidig tager man hensyn til førstegangskøbere, som fortsat vil kunne låne:
- Med de nye retningslinjer ønsker vi at skabe et mere robust og balanceret boligmarked. Det gør vi ved at begrænse udbredelsen af de mest risikobetonede lån for husstande med høj gæld.
- Samtidigt sikrer vi, at man fortsat kan optage lån til køb af bolig, selv om man har høj gæld. Det skal bare ske med større forsigtighed i forhold til valg af lånetype, siger Brian Mikkelsen.
Han understreger, at de nye retningslinjer alene omhandler, hvilke lånetyper låntagere med høj gæld kan få.
Der ændres med andre ord ikke på mulighederne for at få boliglån, og der ændres ikke på, hvordan kreditværdigheden bliver vurderet. Samtidig vil eksisterende boligejere fortsat have mulighed for rene låneomlægninger også kaldet konverteringer.
Her kan du læse mere om retningslinjerne:
- Reglerne gælder for boligejere, som skylder mere end fire gange hustandsindkomsten. Og som kommer over 60 procent i belåningsgrad.
- De højt gældsatte boligejere får fremover ikke adgang til lån med variabel rente med kortere rentebinding end fem år med eller uden afdrag (eksempelvis F1-lån med eller uden afdrag).
- De gældsatte boligejere får heller ikke adgang til afdragsfrie lån med variabel rente med rentebinding på fem år eller mere (eksempelvis F5).
- Alle andre typer lån vil ikke være omfattet af lånebegrænsningerne. Det betyder, at der ingen begrænsninger er på lån med en belåningsgrad på 60 procent eller derunder.
- Det vil typisk være gældende for de såkaldte nedsparingslån, som pensionister med stor friværdi benytter, når de vil "spise mursten".
- De nye retningslinjer gennemføres via en bekendtgørelse. Dermed skal regeringen ikke samle et politisk flertal, før man kan indføre de nye retningslinjer.
- Efter annonceringen torsdag skal institutterne nu til at indstille deres systemer og indfase de nye retningslinjer, så de kan træde i kraft fra 1. januar 2018.
- Inden årets udgang vil Finanstilsynet måle, hvor mange boligejere med høj gæld der har fleks- og afdragsfrie lån.
- Den 1. juli 2018 skal institutterne så første gang oplyse til Finanstilsynet om hvordan den "risikobetonede långivning" udvikler sig. Herefter skal der ske en kvartalsvis indrapportering.
Kilder: Erhvervsministeriet