Nu dyster danskerne igen i at strikke
Den Store Strikkedyst er tilbage, og lørdag aften er der premiere på anden sæson
Ti ivrige strikkere er blevet udvalgt til at dyste med garn og strikkepinde på Gram Slot.
Programmet har fået nye vært, og denne gang er det Koushi, der klar til at udfordre deltagerne, som i første opgave skal strikke til de helt små størrelser. I den anden opgave kæmper deltagerne mod uret, når de skal færdiggøre en personlig trøje.
Senere i sæsonen bliver deltagerne udfordret i speedstrik og genbrugsstrik, og så bliver de også sat på en teknisk prøve, når der skal strikkes julepynt efter en kryptisk opskrift.
Dommerne i anden sæson af det populære program er Christel Seyfarth og Vithard Villumsen.
Programserien er produceret til TV SYD, hvor den har opnået kultstatus, og nu kan du også følge med på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Du kan få en forsmag på programmet i videoen øverst i artiklen.
Se med, når sæsonpremieren på Den Store Strikkedyst løber over skærmen i aften, lørdag, klokken 19.40 og følg med hver lørdag på TV 2 | ØSTJYLLAND.