Myrer hjælper imod skadedyr
Lugten af myrer holder skadedyr væk fra planter, viser forskning på Aarhus Universitet.
Myrer kan bruges til at bekæmpe skadedyr på planter, viser nye forskningsresultater fra Aarhus Universitet, der i dag offentliggøres i tidsskriftet Biology Letters. Myrers duft virker nemlig afskrækkende på skadedyr.
Resultaterne kan bane vej for udviklingen af mere miljøvenlig skadedyrsbekæmpelse - en slags kemisk krigsførelse uden ofre med en syntetisk efterligning af myrernes duftstoffer.
De nye forskningsresultaterne viser, at det er de kemiske duftstoffer som myrerne spreder ud, som får skadedyrene til at holde sig væk. Hidtil har biologerne troet, at myrerne gik direkte til angreb på insekterne for at få planterne for sig selv, men det er altså duften der er den afgørende faktor i myrernes beskyttelse af de planter, som de holder til i.
/ritzau/