Motortrafikvej spærret efter bilbrand
Motortrafikvejen vest for Rønde var fredag spærret i begge retninger, efter at der gik ild i en ældre Audi. Se video her.
13. jul 2007, kl. 13:31
Mere end 30 dage gammel
En brændende personbil skabte kort efter klokken 10 fredag formiddag trafikproblemer på motortrafikvejen vest for Rønde på Djursland.
Trafikken var i en periode spærret i begge retninger, efter at der pludselig gik ild i motoren på den ældre Audi. Brandvæsenet fik dog hurtigt ilden slukket, hvorefter den udbrændte bil blev bugseret væk.
Der skete udelukkende materielle skader i forbindelse med uheldet. Ifølge vagthavende ved Østjyllands Politi i Grenaa er det endnu uvist, hvad der udløste branden i bilen, som blev ført af en kvinde.
Du kan se videobilleder af den brændende bil ved at klikke på video-ikonet nederst på siden.