Mikkel Kessler på Torvet i Skanderborg

I Skanderborg havde sportsfans fredag mulighed for at møde mesterbokseren Mikkel Kessler.

Supermellemvægts-bokseren, som er verdensmester i boksforbundet WBA, var på Kulturhustorvet i Skanderborg for at reklamere for den kommende Super Six-bokseturnering, hvor seks af verdens bedste boksere mødes over de næste to år.

Forud for kampene drager Mikkel Kessler landet rundt sammen med bokse-kommentatoren Claus Borre.

Mikkel Kesslers første kamp sendes på betalings-tv den 21. november.