MetroXpress til flere østjyder
Gratisavisen øger nu konkurrencen på det østjyske dagbladsmarked. Fra i dag er det ikke kun århusianerne, der kan have glæde af MetroXpress. Avisen dækker nu også Silkeborg og Randers.
2. feb 2004, kl. 08:31
Mere end 30 dage gammel
De østjyske aviser får nu skarp konkurrence om læserne i Silkeborg og Randers.
Gratisavisen MetroXpress vil fra i dag af også være at finde i Randers og Silkeborg, idet avisen vil udkomme i en særlig Danmarksudgave, der distribueres i 30 større danske byer, herunder de to byer.
I forvejen kan randrusianerne læse en anden gratisavis, JP Randers.
Ambitionen er ifølge direktør Svenn Dam, at MetroXpress inden for seks månder vil være Danmarks mest læste dagblad. Og ifølge ham blev avisen revet væk i de nye byer i dag.