Mand kræver rådmands afgang
En århusiansk erhvervsdrivende starter nu en kampagne for at få rådmand Peter Thyssen til at tage sin afsked.
Bjarne Schophuus har tidligere startet en underskriftsindsamling for at få de såkaldte varmepenge tilbage til alle forbrugerne.
Nu går han direkte efter den ansvarlige rådmand som efter hans opfattelse har håndteret sagen om de knapt 600 millioner så kluntet, at rådmanden bør tage sit tøj og gå.
- Vi har en letbane, der snart skal op stå og mange andre ting, der ligger inde under Peter Thyssen og hans folks ansvarsområde. Og her er jeg godt lidt i tvivl om, hvordan det skal gå, siger Bjarne Schophuus til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Rådmand Peter Thyssen fra De Radikale tager kritikken med ro.
- Jeg siger lige som Simon Spies: Dårlig omtale er bedre end ingen omtale, lyder det med et skævt smil fra rådmanden.