Mand indsmurt i rødvin - ikke blod
En måske lidt for fugtig aften og en spildt flaske rødvin fik politiet til at rykke ud til, hvad de troede var et blodbad.
28. aug 2007, kl. 14:15
Mere end 30 dage gammel
En mand indsmurt i blod.
Det var, hvad politiet i Århus ventede at finde, da de sent mandag aften blev kaldt til Viemosevej.
Her lå der ganske rigtigt en mand, men han var heldigvis ikke kommet til skade, skriver Århus Stiftstidende.
I hvert fald var det ikke blod på mandens tøj, men i stedet rødvin, som den berusede herre havde spildt ud over tøjet.
Den smadrede flaske fandt politiet ved siden af manden.