Lumb forlænger tre år med AGF
Århusianerne og den talentfulde venstreback Michael Lumb forlænger ægteskabet med en ny kontrakt.
18. sep 2008, kl. 14:10
Mere end 30 dage gammel
20 årige Michael Lumb har trods sin unge alder huseret længe på venstreback-pladsen for AGF. Nu bliver han belønnet med en forlængelse af kontrakten på tre år.
- Det er stadig min ambition at komme til udlandet på et tidspunkt, men SAS Ligaen bliver bedre og bedre, og jeg føler, at jeg har meget at lære og kan udvikle mit spil herhjemme, lyder det fra Michael Lumb.
Lumb har indtil videre spillet samtlige af sæsonens kampe for de hvide. Den nye kontrakt løber frem til sommeren 2011.