Louise Gade rasende på ballademagere
Rådmand skælder voldsomt ud på de unge, der har sat ild til biler og containere i løbet af natten.
Rådmanden for børne- og ungeafdelingen i Århus, Louise Gade, er ikke bare sur. Hun er godt gal i skralden over de mnage ildspåsættelser og al balladen i nat.
Det skriver JP Århus.
- Det fuldstændigt utilstedeligt. Uendeligt trist. De burde skamme sig ud over alle grænser, de bøller, som jeg håber snarest bliver anholdt og mærker retsvæsenets konsekvens, så de ikke længere kan ødelægge integrationen for andre i området, siher hun og fortsætter:
- Jeg håber virkeligt, at de ikke lykkes med at gøre mere skade, end de allerede har gjort. Jeg kan ikke kraftigt nok slå fast, at det ikke skal lykkes for dem. Jeg kan godt forstå, at mange af borgerne i Gellerup er grædefærdige over udviklingen. Det er til at tude over.
Louise Gades børn- og ungeafdeling sender sammen med socialforvaltningen i eftermiddag og aften personale ud i Gellerup for at opsøge de unge området.