Lektor: Kun prisstigning hjælper mod trafikpropper
Det skal være dyrere at køre i bil, hvis vi skal trafiktrængslen til livs, siger lektor
Aktivistgruppen ’Jyder mod overflødige motorveje’ protesterede helt tilbage i 2002 mod den nu eksisterende Silkeborgmotorvej.
Argumentet lød, at en ny motorvej ikke giver mindre trafik, den giver bare flere biler.
Og det er sådan set rigtigt nok, siger Harry Lahrmann, der er lektor hos institut for byggeri og anlæg på Aalborg Universitet.
Læs også
- Det er rigtigt, at al forskning viser, at når vi bygger flere veje, får flere lyst til at køre bil, så det er et spørgsmål om tid, før de nye veje er fyldt op, siger Harry Lahrmann.
Kollektiv trafik kan være løsningen i de store byer, men på landet er det uden effekt, mener Harry Lahrmann.
Derfor er der kun én grundlæggende ting, der ifølge Harry Lahrmann kan give færre biler på vejene.
Læs også
- Det handler om prisen på at køre i bilen. Der er kun en vej, hvis vi vil have færre biler, og det er at sætte prisen op for at køre i den. Så begynder vi alle sammen at opføre os lidt mere fornuftigt. Vi kører lidt mere sammen, vi tager cyklen lidt oftere, og vi kører måske ikke i myldretiden, hvis vi sørger for, at det er dyrt at køre i myldretiden, siger han.
Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.