Lejlighed udbrændte

To personer måtte evakueres, da der gik ild i en lejlighed i Højbjerg ved Århus.

Omkring klokken 21.30 torsdag aften måtte politi og brandvæsen rykke ud til branden i lejligheden på anden sal i Emiliehøj i Højbjerg.

De to beboere blev evakueret, og ifølge Århus Stiftstidende fik brandvæsenet hurtigt kontrol over branden, som de slukkede på cirka en halv time.