To lastbiler stødte mandag frontalt sammen ved Sinding på hovedvejen mellem Holstebro og Herning.
Chaufføren i den ene bil blev dræbt på stedet, mens den anden chauffør er uskadt.
Den dræbte er fra Østjylland.
- Ulykken er formentlig sket, da den ene chauffør under en overhaling overså en modkørende lastbil, siger vagtchef Anders Olesen, Midt- og Vestjyllands Politi.
Ved ulykken opstod en kraftig brand i den ene lastbils brændstoftank.
Det lykkedes imidlertid chaufføren i denne bil at slippe ud af køretøjet uden at blive fanget i branden.
En bilinspektør blev tilkaldt for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved det voldsomme sammenstød.
VIDEO: Se et interview med politiets indsatsleder, Erik Kristensen.