Længere mellem de langfingrede: Færre indbrud i Østjylland

Antallet af indbrud i private hjem fortsætter med at falde. Politiet håber, at tendensen holder sommeren over

Antallet af indbrud i private hjem falder fortsat i Østjylland.

Det viser politiets tal for årets første halve år.

Det er især Aarhus og Randers kommuner, der har oplevet et fald.

I de to kommuner er antallet af indbrud på det laveste niveau i ti år.

quote Det er min opfattelse, at det er blevet mere besværligt at være indbrudtyv.

René Raffo, vicepolitiinspektør, Østjyllands Politi

Modsat ser det ud i Odder og Favrskov kommuner, hvor der var flere indbrud i årets første halve år sammenlignet med samme periode sidste år.

Hos Østjyllands Politi håber vicepolitiinspektør René Raffo, at tendensen med færre indbrud fortsætter henover sommerferien. 

- Vi har ramt højsæsonen for sommeren, og det gælder også på indbrudsområdet, hvor de kommende uger typisk er der, hvor vi oplever flest indbrud. Men vi har set nogle positive tendenser i årets første seks måneder, og det tror jeg faktisk i høj grad også er borgernes fortjeneste, siger René Raffo.

 

Han mener, at østjyderne er blevet bedre til at sikre sig mod indbrud. 

 - Det er min opfattelse, at det er blevet mere besværligt at være indbrudtyv. Flere og flere borgere investerer i alarmer og DNA-mærker deres ting, og antallet af tilmeldinger til nabohjælp stiger fortsat. Jeg oplever, at borgernes opmærksomhed er blevet skærpet - både i forhold til ens eget hjem og resten af nabolaget, siger han. 

René Raffo er klar med en opfordring til de østjyder, der er på vej på sommerferie. 

- Tag en rundtur, både indenfor og udenfor, og se på dit hjem med indbrudstyvens øjne. Så får du måske øje på noget, der lige skal tages hånd om, inden du drager på sommerferie. Det kan for eksempel være en synlig iPad i vinduet eller noget værktøj, der ligger frit tilgængeligt og måske kan bruges til at bryde ind med, siger han. 

 

 

Lone Abildtrup

play Lone er dødssyg og fanget i vaccinationskaos: Tilbudt "forkert" vaccine

AGF bronzemedaljer bronze fans fan tilskuere Ceres Park

Nyt forsøg vil sende 30.000 tilskuere på stadion

Nordby Overdrevsbakker Samsø

Boligsalg eksploderer på Samsø

Grenaa-Anholt Færgefart

Udsolgte færgebilletter presser virksomheder: - Øen er afhængig af, at her er mennesker

To måneder med teoriundervisning  - det har stort været hverdagen for Victor Pedersen fra Grenaa, der går på smedeuddannelsen. Han håber snart at se et faglokale.

play Hammeren er skiftet ud med museklik: Smertegrænsen er snart nået

Vaccine dosis.

play Regionerne vil droppe vaccineplanen: - Det fungerer ikke i øjeblikket