Læger topper selvmordsstatistik
Århusiansk forskning fastslår at læger tager livet af sig selv oftere end nogen anden faggruppe. Dernæst kommer sygeplejerskerne.
De har næsten tre gange så stor risiko for at dø af selvmord som folkeskolelærere. Og sygeplejersker ligger lige bagefter.
Det viser en ny undersøgelse, skriver Politiken.
- Man har vidst længe, at der var en ekstra risiko for, at læger begår selvmord, men man har ikke tidligere sat det i forhold til andre faggrupper, og der overrasker det virkelig, at de ligger helt i
top. De begår oftere selvmord end selv de arbejdsløse, siger Esben Agerbo. Han er adjunkt ved Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet og hovedforfatter på undersøgelsen, der
vil blive trykt i tidsskriftet Psychological Medicine udgivet af Cambridge universitetet.
Undersøgelsen omfatter samtlige 3.195 selvmord blandt personer i alderen 25 til 60 år i perioden 1991 til 1997.