Kultur kan bruges som medicin

Politiker og musikprofessor mener begge, at kunst og kultur kan supplere andre behandlingsformer

Musik, malerier og billedkunst kan fremover blive et vigtigt supplement til den mere kliniske behandling af patienter inden for psykiatrien. Det viser flere undersøgelser, og eksperter på området ser store muligheder.

- Vi bør tage skridtet videre end kunst på væggene. Det er vigtigt at forstå, hvordan musik virker på hjernen, og hvordan vi så kan bruge den i behandlingen af patienter, forklarer musikprofessor og hjerneforsker Peter Vuust.

Det er især som motiverende faktor, at han ser effekter af musik og instrumenter i forbindelse med behandlingen.

Kultur på recept

- For at tage et eksempel kunne et trommesæt være meget motiverende over for folk, som har fået et slagtilfælde og ikke kan bruge den ene arm. Man kender de der øvelser, som man får med hjem - efter tre dage gider man ikke dem mere. Der kan musik være mere motiverende, fortæller Peter Vuust.

For professoren kan musik og andre kulturoplevelser bidrage meget over for patienter med forskellige sygdomme. Og det synspunkt bakkes op af Region Midt.

- I Sverige har de allerede kultur på recept. Det er påvist, at kulturpåvirkning nedsætter længden af hospitalsophold, patienters blodtryk og giver bedre livskvalitet, siger regionsmedlem Flemming Knudsen (S).

Undgår bivirkninger

Han tænker, at initiativer som højtlæsning, billedkunst og sang kan komme på tale og gerne i højere grad end tidligere.

- I to år har kulturudvalget i regionen arbejdet med det, og nu er bolden sparket videre til de udvalg, som arbejder med sundhed og psykiatri i de nære tilbud, forklarer Flemming Knudsen.

Professor Peter Vuust ser desuden en ekstra stor gevinst ved at bruge kultur som medicin.

- Der er ingen bivirkninger, man behøver være bange for. Piller er ikke smarte på den lange bane, og der er det fornuftigt at bruge musik i stedet, siger Peter Vuust.

Du kan få hele debatten med politikeren og professoren øverst i artiklen. Her kan du også til sidst få en vigtig pointe fra Peter Vuust, om at kunst og kultur har en værdi i sig selv.

Diskussionen er en del af programmet Kulturkampen, der vises på TV 2 | ØSTJYLLAND i aften kl. 19.25, og som også kan ses her.

Genrebillede, frisør

Frisørsalon skal holde lukket: Nu klipper Rikke - fuldt lovligt - folk i deres hjem

politibil

Vanvidskørsel i Aarhus V: Kørte 115 km/t i byzone

Aarhus Universitet

Universitet til udvekslingsstuderende: Genovervej om I vil afsted

Djursland Lilleskole

playDanmarks nok mindste friskole går konkurs

Anette Lykke Petri

Politiet inddrages i smitteopsporing

Museum Østjylland

play VIDEO: Kæmpe lager sikrer østjysk historie