Kriminelle unge belaster budgettet
Århus Amt brugte sidste år 25 millioner kroner på at mandsopdække 22 særligt vanskelige unge.
23. jan 2006, kl. 11:53
Mere end 30 dage gammel
Der bliver stadig flere voldsomme og kriminelle unge, der kræver en særlig indsats.
Udviklingen kommer bag på Århus Amt, der sidste år brugte 25 millioner kroner på at mandsopdække 22 særligt vanskelige unge. Det er tre gange så meget, som amtet havde budgetteret med.
Formanden for Børn- og Ungeudvalget i Århus Amt, Bo Fibiger (SF), siger til Østjyllands Radio, at amtet nu vil overveje at passe de vanskelige unge to og to. Denne løsning er væsentlig billigere end den nuværende ordning, hvor der bliver holdt opsyn med en enkelt person ad gangen.