Kørte ind i strøm-ledninger
Bilist blev i aftes fanget i sin bil, da han kørte direkte ind i nogle nedfaldne el-ledninger med strøm i.
29. jan 2004, kl. 14:04
Mere end 30 dage gammel
En 35-årig bilist fra Thorsø blev onsdag aften ufrivilligt fanget i sin bil, da han kørte ind nogle nedfaldne og strømførende el-ledninger. Af frygt for at få flere tusinde volt gennem sig, turde han ikke stå ud af bilen.
Ulykken skete, fordi en lastbil - på grund af det glatte føre - var kørt ind i en elmast. Den væltede ned på kørebanen, og den bagvedkørende bilist kunne ikke undgå at påkøre ledningerne.
Den uheldige bilist blev først befriet, da det lykkedes el-teknikere at afbryde strømmen.